ENDURE NETWORK

Copyright: Rothamsted Research, UK

Nyudviklinger inden for plantebeskyttelse har været med til at øge jordbrugets udbytter betragteligt og sikre en mere stabil fødevareproduktion. De kemiske beskyttelsesmidler er forholdsvis billige, men har vist sig at være uhyre effektive og pålidelige.

Med adgangen til effektive plantebeskyttelsesmidler blev der udviklet dyrkningssystemer, der udelukkende fokuserer på at maksimere produktionen, hvilket i mange tilfælde har ført til dyrkningspraksis, der øger risikoen for skadedyr, ukrudt og sygdomme og derved fører til en øget afhængighed af pesticider. Der har været stigende bekymringer om pesticiders negative effekter på miljø og sundhed, og i de fleste europæiske lande er den systematiske anvendelse af pesticider i dag til debat. Disse bekymringer er især gældende for INCO-landene og de yderste EU-regioner, hvor økosystemerne er særligt følsomme overfor de skadelige effekter af brugen af pesticider.

Der er brug for at opstille nye mål for bæredygtig udvikling og human sundhed for at sikre fødevaresikkerhed i hele fødekæden, beskytte sundheden af arbejdere i jordbruget og industrien, bevare naturlige ressourcer og sikre økologiske balance og biodiversitet. Nogle af de tidligere anvendte pesticider bliver nu udfaset på grund af bekymringer om deres miljømæssige betydning og sikkerhed (for eksempel methylbromid og organofosfater), eller udvikling af resistens hos de organismer, der skal bekæmpes (for eksempel benzimidazoler).

Øget forbrugerbevidsthed vedrørende fødevaresikkerhed og miljø har også øget kravet til at reducere brugen af pesticider i konventionelt jordbrug med handlinger, der fokuserer på at tilbyde f.eks. beslutningsstøtteværktøjer (DSS) og teknologier, der støtter præcisionsjordbrug.

Stigende bevidsthed og bivirkningerne af pesticider har fremmet økologisk jordbrug og andre lav-input systemer. Økologisk jordbrug er en meget dynamisk sektor i EU landbrug og er vokset med 30 procent om året siden 1998. Udgangspunktet var dog lavt, og situationen er stadigvæk meget forskellig fra land til land i EU.

Med henblik på at reducere brugen af pesticider, er der et bredere udvalg af plantebeskyttelsessystemer på vej i hele EU. Disse systemer varierer fra taktiske tilpasninger af nuværende dyrkningssystemer over rationalisering og reduktion af brugen af pesticider baseret på risikoanalyse og beslutningsstøttesystemer til strategiske tilgang, hvor der udvikles nye dyrknings – og jordbrugssystemer, der indarbejder flere alternative kontrolmetoder med det formål at blive mindre afhængig af brugen af pesticider.

Støtte til disse ændringer kræver, at landmændene tilbydes nye teknologier og systemer, hvilket kræver en forstærket indsats af forsknings- og udviklingsinstitutioner.

Denne indsats bør især være rettet mod tre komplementerende nøglepunkter:

• Grundforskning i biologi, for eksempel omkring interaktioner mellem skadevoldere og planter og mellem skadevoldere og deres naturlige fjender og deres relevans til plantebeskyttelsessystemer.
• Stimulering af systematiske tilgange til forståelse af, hvordan agrosystemet fungerer for effektivt at kunne integrere innovative teknologier.
• Styrkelse af partnerskaber mellem biotekniske og socioøkonomiske discipliner for bedre at kunne forudse eller nedbryde barrierer til udvikling af innovationer i disse områder.